1. Kvalitet
  2. Varme effekt
  3. Brændeovns bekendtgørelse
  4. Rudeskyl
  5. Rengøring
  6. Miljømærker
  7. Pladejern & Støbejern
  8. Ovntype
  9. Top eller bagudgang
  10. Fedtsten
  11. Skorstenstræk
  12. Vermiculite / Skamol
  13. Friskluft løsning
  14. Skrotnings Præmie 

Hvordan vælger du den rigtige ovn for dig?

Du skal overveje dine behov grundigt, inden du vælger brændeovn. Tænkt derfor over ovnens placering, boligtypen, det areal der skal opvarmes, stil og design.

  1. KVALITETEN

Det er ikke kun designet, der adskiller to brændeovne fra hinanden.
Det gør forbrændingsteknikken og materialerne også.
Kraftige materialer, solide hængsler, lågens konstruktion og et godt isoleringsmateriale er derfor blot nogle af de ting, du skal være opmærksom på.

2. VARME EFFEKTEN – VARME PÅ FÅ ELLER MANGE M2

Ovnen skal have den rette effekt i forhold til det areal, du vil opvarme.

Kig altid på driftsintervallet og fabrikantens angivelser. Husk en lille ovn med et lille brændkammer brænder rent ved en lille ydelse, men kan også sagtens give meget varme og stadig brænde rent.
Hvis ovnen er for stor, risikerer man at skulle justere for meget ned for ovnen pga. varmen, hvorved ovnen ikke brænder optimalt og miljømæssigt korrekt. Forbrændingen bliver ufuldstændig, og de uforbrændte gasser sætter sig som sod i skorstenen.

Konklusionen er: Hellere en lille brændeovn, der får lov til at ”arbejde”, end en stor der ikke fungerer og skader miljøet.

Effekten opgives i kilowatt (KW).

Som hovedregel opvarmer konvektions brændeovne 10-20 m2 pr. KW, alt efter husets isoleringsgrad, højde til loftet m.v.

Effekten oplyses dog ofte som en ”nominel ydelse”.

Den nominelle ydelse er et udtryk for, ved hvilken effekt ovnen er afprøvet, og er det tal, man skal bruge til at regne den reelle effekt ud.

3. BRÆNDEOVNSBEKENDTGØRELSEN

”Bekendtgørelsen om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW”, som er det korrekte navn på den bekendtgørelse i Danmark, der fastsætter myndighedernes krav til brændeovne.

Den nye bekendtgørelse trådte i kraft den 26. juli 2015.
Bekendtgørelsen tillader kun 5g partikeludslip pr. afbrændt kg. træ.

Bekendtgørelsen gælder for både nye og brugte ovne, der installeres.

Desuden indeholder den nogle specifikke krav til skorstenens højde.

4. Rudeskyl:

Forvarmet luft som føres ned over glassets inderside og modvirker og minimerer soddannelse på glasset.

5. Rengøring

Generelt kræver brændeovne ikke megen rengøring. Du skal dog kontrollere alle pakninger og bevægelige dele inden fyringssæsonen begynder samt rense og rengøre ovnen indvendig, når fyringssæsonen er ovre. Asken tømmes ud efter behov, men vær forsigtig – hvis der er gløder i asken, risikerer du røg eller brandskader i din affaldsbeholder m.m.

Glasset rengøres enten med glasrens eller med lidt vand på et stykke køkkenrulle, der dyppes i asken og bruges til at skrubbe ruden indvendigt.

Ovnens overflade rengøres med en tør klud, en blød tør børste eller en meget hårdt opvredet fugtig klud. Anvend aldrig vand eller rengøringsmidler på de malede overflader. 

6. MILJØMÆRKER

Når du vælger ny brændeovn, er det vigtigt at se efter, om ovnen er godkendt og certificeret. Alle nye ovne på markedet skal som minimum være afprøvet efter den aktuelle europæiske CE norm/standard. Dette garanterer, at brændeovnen brænder sikkert, rent, effektivt og  miljøvenligt. Når du anskaffer dig en ny brændeovn, er det vigtigt, at der følger en gyldig prøvningsattest med ovnen. Denne skal skorstensfejeren se og underskrive, inden ovnen må tages i brug. Vær ekstra opmærksom på dette, hvis du påtænker at anskaffe dig en brugt brændeovn.

 

7. PLADEJERN KONTRA STØBEJERN

Der er ikke stor forskel på, om du vælger en støbejernsovn eller en pladejernsovn. Den væsentligste forskel ligger i udseendet og udtrykket – dog er der også et sted i ovnen, hvor støbejern kan gøre en forskel.

Støbejern kan bedre tåle de helt høje temperaturer, og derfor er det en god idé at vælge en brændeovn, hvor de mest temperaturbelastede dele, som bunden i brændkammeret og det indvendige i lågen, er lavet i støbejern. Resten af ovnen kan være lavet af pladejern, da temperaturen på disse dele aldrig når så højt op, at de belaster eller nedbryder stålet.

Pladejernsovne/stålovne har ofte en fordel fremfor de konventionelle støbejernsovne, og det er konvektionsvarmen. Konvektionsvarmen opnås bedst i en pladejernsovn, hvor der er mellemrum mellem inderovnen og yderkappen. Den opvarmede konvektionsluft stiger opad og spredes væsentligt hurtigere til rummet end strålevarmen fra en gammeldags støbejernsovn.

8. OVNTYPE – VARMEAFGIVELSEN

Man kan groft skelne i mellem 3 principper: Stråleovne, konvektionsovne og lagringsovne.

Stråleovne har den ulempe, at ovnens overflade bliver meget varm, og de nærmeste omgivelser opvarmes meget kraftigt. Meget få af de ovne der produceres i dag er stråleovne.

Konvektionsovnene, som er de mest almindelige på markedet i dag, har en udvendig kappe, som er åben foroven og forneden. Luften imellem selve ovnen og yderkappen opvarmes, og den varme luft sendes ud for oven, og luften cirkuleres i rummet og varmen fordeles bedre end ved stråleovnene.

Lagringsovne akkumulerer varmen fra selve brændeovnen for efterfølgende at afgive varmen over en lang tidsperiode. Med meget tætte og nye huse kan denne type være en fordel da dens varmeafgivelse er meget jævn over en længere tid.

9. TOP ELLER BAGUDGANG

Bagudgangsløsningen kræver et godt træk fra skorstenens side, da denne løsning skaber mere modstand for røgens vej. Røgen vil helst gå den naturlige vej – opad.

10. FEDTSTEN

Fedtsten er en naturlig stenart, som har en eminent egenskab til at lagre varme. Denne sten anvendes ofte til lagringsovne, hvor man ønsker en mere jævn varmeafgivelse. Hver eneste fedtsten har sine millioner af år på bagen og varierer i udseende og struktur.

11. SKORSTENSTRÆK

Selv den bedste brændeovn kan ikke fungere ordentligt, hvis den ikke er tilsluttet en god skorsten. Skorstenen er brændeovnens ”motor” eller ”lunge”, om man vil.
En dårlig isoleret- eller for lav skorsten vil ofte medføre dårligt træk.
Dårligt træk bevirker dårlig forbrænding og røgudslag, når lågen åbnes.

Ofte kan det også være nødvendigt at renovere skorstenen ifb. med installationen af en mere moderne brændeovn. Årsagen hertil er, at moderne miljøvenlige brændeovne har en langt højere virkningsgrad end tidligere. Jo højere virkningsgrad des lavere røggastemperatur. Lavere temperatur og øget røg modstand kræver således mere træk.

Vi anbefaler renovering med stålforing, idet denne hurtig bliver varm og skaber det fornødne træk.

12. Vermiculite / Skamol 

Isoleringsmateriale som har indflydelse på forbrændingstemperaturen i brændkammeret, og dermed bevirker en renere forbrænding.

13 Ekstern forbrændingsstuds – Friskluft løsning – airsystem

Tilslutning hvor den luft ovnen skal bruge til sin forbrænding og for at fungere korrekt hentes udefra.En ekstern forbrændingsstuds er ofte nødvendig i nye huse, fordi husene er meget tætte. I tætte huse kan der let skabes et undertryk, som bevirker, at brændeovnen ikke kan fungere korrekt. Eller slet ikke. Løsningen har mange navne.

 

14. Skrotnings Præmie på gamle brændeovne ;

Med en pulje på 46 mio. kr. har regeringen vedtaget en skrotningsordning af gamle brændeovne. Ordningen opfordrer danskerne til at udskifte deres gamle brændeovn fra 1994 eller før, til nye og mere rent brændende brændeovne eller til at skille sig af med sin gamle brændeovn. Skrotningspuljen gælder efter først-til-mølle-princippet, dog senest til d. 31/12-2020.

Skrotningspræmien er på 2.000 kr. Præmien er ikke skattepligtig, da der er tale om en afståelsessum.

Betingelser for at få en skrotningspræmie

  • Din brændeovn skal være fra 1994 eller før.
  • Ovnen skal have været tilsluttet pr. 1. december 2018 på din adresse.
  • Ovnen skal være frakoblet og skrottet, senest ved ansøgningstidspunktet.

Læs hele bekendtgørelsen her.

Sådan modtager du en skrotpræmie

For at få godtgørelse skal du kontakte din skorstensfejer, som skal bekræfte, om din brændeovn er omfattet af ordningen. Herefter ansøger du via ansøgningsportalen på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside, og præmien bliver udbetalt direkte til din NemKonto.